Vikingesmykker
Et års tid efter Guldsmedehøjskolen blev jeg tilbudt et job på Fattiggården, som er en del af museet i Svendborg. De havde en nedlagt guldsmedje som skulle levendegøres, og jeg havde frie hænder til at lave hvad jeg ville.
Det var da jeg så et billede på en planche af Iholmfundet, at jeg besluttede at studere vikingesmykker, dvs. selve konstruktionen af dem. I Iholmfundet var der et armbånd, som mindede meget om mit design, som jeg havde skabt på Guldsmedehøjskolen.
Det var et godt valg, og mundede ud i de smykker som er afbilledet. Mit bidrag til designet inspireret af vikingesmykker er blevet udviklet gennem mit arbejde baseret på den teknik som var brugt.